Kunst, kærlighed & kulturoplevelser



Vores tid på Hesede Hovedgård

Dette er en minde-side for vores 6 år på Hesede Hovedgård, som vi forpagtede fra 2018 til 2024. Siden er ikke længere aktiv.

Vil du se, hvad vi laver nu, så besøg os på Kultursnedkeriet.dk.
Leder du efter det nuværende Hesede Hovedgaard, som har nye forpagtere siden april 2025, så finder du dem her.


Møder​

Brug vores smukke og charmerende lokaler til jeres næste møde, hvis I skal have højt til loftet, personlig service og stemningsfulde omgivelser.

I holder jeres møde i Galleriet, hvor der er 4 meter til loftet, kunst på væggene og udgang til verandaen og den store have. Vi tilbyder både dagsmøder, døgnmøder og længerevarende ophold og kurser, hvor I virkelig kan gå i dybden. Vi sørger godt for jer undervejs, og I kan tilkøbe alt fra tre-retters menu og team-building til vinsmagning, champagne-sabling og nærvær med alpacaer. Overskriften er det personlige og de unikke oplevelser.

Vi har kun ét hold gæster af gangen, hvorfor diskretion er en selvfølge.

Læs mere under møder med nydelse.



Retreats

Huset egner sig rigtig godt til retreats, det være sig yoga eller meditation eller noget helt tredje, som kræver fordybelse. Som deltager kan du nyde godt at husets atmosfære, gode karma, fred og ro. Og som arrangør kan du have den ro, der er i at vide, at vi er værter og sørger for både dig og dine deltagere.

Der er en god energi i huset, og vi huser kun ét hold gæster ad gangen. I yogasalen er der dagslys fra tre verdenshjørner, udgang til husets smukke veranda og den store terrasse og have, som også frit kan bruges. Den gamle kamin og lysekronen fuldender stemningen og følelsen af, at der er højt til loftet.

Læs mere under rolige retreats.



Ophold

I kan booke husets 8 dobbeltværelser og holde en hyggelig weekend med venner og familie. Vi sørger for den gode forplejning, og vi kommer gerne med forslag til, hvad I kan sætte på programmet – ud over hygge, god mad og afslapning i hjemlige rammer.

Er I til kunst og kultur, ligger både Holmegaard Værk, Rønnebæksholm, Arken og Køge Skitsesamling alle inden for ½ times kørsel.

Er I til mad og vin, har vi gode adresser til gode måltider – og til hyggelige små gårdbutikker. Hvis vi da ikke bare skal få kokkene til at komme her, så I kan  forkæle jer selv med en lækker middag i vores smukke rammer. Kun jeres selskab ved et langbord under lysekronen.

Vi lægger også rammer til festlige arrangementer i mindre skala.

Læs mere under hyggelige ophold.


Pop-up events

Med ujævne mellemrum åbner vi huset for pop-up events. De tager udgangspunkt i vores egne passioner: mad & vin + kunst & kultur.

Det kan være en vin-middag med smagning og retter, der passer til. Det kan være en kunstudstilling, en koncert, et foredrag eller … Dyk ned i passionerne.

Læs mere under passionerede pop-upper.


kit kontemporary | Galleriet på Hesede Hovedgård

kit kontemporary | Galleriet på Hesede Hovedgård er et galleri for samtidskunst, som har noget på hjerte og glimt i øjet.

Galleriet ligger i det smukke gamle hovedhus på Hesede Hovedgård, hvor vi tilbyder private events (møder og retreats) og åbne pop-up events.

Læs om galleriets mission, vision, udstillinger og andre aktiviteter her: kit kontemporary.

Bemærk, at kit kontemporary i sagens natur ikke længere har hjemme på Hesede Hovedgård.
Galleriet hedder nu blot ‘kit kontemporary’ og har nu base i Kultursnedkeriet.


Kalender (arrangementer 2018-2024)

Følg linket herunder for at se nogle af de mange arrangementer, vi havde fornøjelsen af at afholde på Hesede. De ligger kronologisk baglæns, altså ligger de nyeste først.

Vi lagde hus til mange strategimøder, teambuilding og lignende, som vi af diskretionshensyn ikke nævner.

Link til tidligere arrangementer her.


Om os og en del andet

I denne del af hjemmesiden kan man dykke ned i både sted og indhold.

Bliv klogere på Hesede Hovedgård – gården, adressen, virksomheden, navnet, naboerne og historien. Klik på Om Hesede Hovedgård.

Læs også om værtsparret Kit & Claus og vores tanker og idéer med stedet. Klik på Værtspar og værdier.

Se omtale under PR & Presse.

Og læs et udpluk af anmeldelser under Anmeldelser.


Rul til toppen