Om Kultursnedkeriet
Hvad er Kultursnedkeriet?
Kultursnedkeriet er et kultursted i Faxe Ladeplads.
Det ligger i et tidligere snedkeri og drives af os – Kit & Claus – og vi vil gerne fylde det med kultur, så derfor lå navnet lige til højrebenet.
Hvad vil vi?
Vi ønsker at skabe et sted, som er kendt for spændende kulturelle arrangementer af høj kvalitet. Når vi siger kultur tænker vi mest på kunst, musik, foredrag og mad & vin … Det er nemlig alt sammen noget, vi selv nyder og også meget gerne vil dele med andre, som sætter pris på det samme.
Vi tror på, at dét at fylde et sted med tankevækkende og sanselige oplevelser, gode og positive mennesker – dét er der brug for.
kit kontemporary
Vi er base for galleriet kit kontemporary, som laver udstillinger i Kultursnedkeriet, men også andre steder. Læs mere om kit kontemporary her.
